Trods alt det Dianetik har løst angående menneskets sind og adfærd, var der stadig et ubesvaret spørgsmål. For når nogen ser et mentalt indtryksbillede, hvem er det så, der ser på billedet? 

Gennembruddet skete i efteråret 1951, efter at Hubbard havde fulgt de mange mennesker, der brugte Dianetik, og han kunne konstatere, at visse oplevelser og fænomener gik igen. Efter omhyggeligt at have gennemgået alle relevante forskningsinformationer, indkredsede Hubbard løsningen. Mennesket var hverken sin krop eller sit sind, men et åndeligt væsen - kilden til alt de t gode, anstændige og kreative i verden. Med denne opdagelse havde L. Ron Hubbard klart bevæget sig ind på religionens traditionelle domæne - menneskets sjæl - og således var Scientologi grundlagt. 
Udtrykket sjæl havde imidlertid fået så mange andre betydninger fra dets brug i andre religioner og praksiser, at der var behov for et nyt begreb til præcist at udtrykke det, der var opdaget. Hubbard valgte udtrykket thetan, fra det græske bogstav theta, det traditionelle symbol for tanke eller liv. 

En thetan er personen selv, ikke hans krop eller navn eller det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet. Det er det, der er bevidst om at være bevidst - den identitet, som ER personen. En thetan er ikke noget, man har, eller noget man besidder forskelligt fra én selv - man er en thetan. 

Netop nu var Hubbards undersøgelse af det fænomen, der kaldes eksteriorisering, aldeles relevant for hans forskning. Selvom forskellige religiøse skrifter nævner fænomenet, havde ingen nogensinde undersøgt emnet så omhyggeligt før. Ud fra sin forskning konkluderede Hubbard, at thetanen kan forlade kroppen og eksistere uafhængigt af den. I den således eksterioriserede tilstand kan personen se uden kroppens øjne, høre uden kroppens ører og føle uden kroppens hænder. Hidtil havde mennesket forstået meget lidt om denne adskillelse af sjælen fra sindet og kroppen. Med Scientologi kan man opnå eksteriorisering og hermed få vished om, at man er sig selv og ikke sin krop.