Scientologi: Viden om livet.
Trods alt det
Dianetik har løst angående menneskets sind og adfærd,
var der stadig et ubesvaret spørgsmål. For når nogen
ser et mentalt indtryksbillede, hvem er det så, der ser på
billedet?
Gennembruddet
skete i efteråret 1951, efter at Hubbard havde fulgt de mange mennesker,
der brugte Dianetik, og han kunne konstatere, at visse oplevelser og fænomener
gik igen. Efter omhyggeligt at have gennemgået alle relevante forskningsinformationer,
indkredsede Hubbard løsningen. Mennesket var hverken sin krop eller
sit sind, men et åndeligt væsen - kilden til alt de t gode,
anstændige og kreative i verden. Med denne opdagelse havde L. Ron
Hubbard klart bevæget sig ind på religionens traditionelle
domæne - menneskets sjæl - og således var Scientologi
grundlagt.
Udtrykket
sjæl havde imidlertid fået så mange andre betydninger
fra dets brug i andre religioner og praksiser, at der var behov for et
nyt begreb til præcist at udtrykke det, der var opdaget. Hubbard
valgte udtrykket thetan, fra det græske bogstav theta, det traditionelle
symbol for tanke eller liv.

En thetan er
personen selv, ikke hans krop eller navn eller det fysiske univers, hans
sind eller noget som helst andet. Det er det, der er bevidst om at være
bevidst - den identitet, som ER personen. En thetan er ikke noget, man
har, eller noget man besidder forskelligt fra én selv - man er en
thetan.
Netop nu var
Hubbards undersøgelse af det fænomen, der kaldes eksteriorisering,
aldeles relevant for hans forskning. Selvom forskellige religiøse
skrifter nævner fænomenet, havde ingen nogensinde undersøgt
emnet så omhyggeligt før. Ud fra sin forskning konkluderede
Hubbard, at thetanen kan forlade kroppen og eksistere uafhængigt
af den. I den således eksterioriserede tilstand kan personen se uden
kroppens øjne, høre uden kroppens ører og føle
uden kroppens hænder. Hidtil havde mennesket forstået meget
lidt om denne adskillelse af sjælen fra sindet og kroppen. Med Scientologi
kan man opnå eksteriorisering og hermed få vished om, at man
er sig selv og ikke sin krop.
side 3 af 5
|