Hvordan understøttes Scientologi kirker økonomisk?
Nogle religiøse
samfund har et system med tiende. Andre kræver, at deres medlemmer
betaler for leje af kirkebænke og for religiøse ceremonier.
I Scientologi kirken giver medlemmerne bidrag for den auditering eller
uddannelse, de ønsker at modtage. Disse bidrag fra scientologer
er den vigtigste kilde til kirkens økonomiske understøttelse,
og de finansierer alle kirkens religiøse programmer og dens aktiviteter
for social forbedring. Det kræves ikke, at scientologer skal betale
tiende eller andre bidrag.
Scientologi
kirken har ikke opsparet rigdomme og besiddelser gennem flere hundrede
år som andre religioner - den må klare sig i overensstemmelse
med økonomien i nutidens samfund.
Når man
tænker på omkostningerne ved at give bare en enkelt times auditering,
som kræver højt trænede specialister, og de faste udgifter,
der er forbundet med at opretholde kirkens lokaler, forstår man nødvendigheden
af bidrag.
Kirken valgte
systemet med bidrag som dens primære metode til at skaffe midler,
fordi det er den mest retfærdige metode. De, som bruger kirkens faciliteter,
bør være dem, der mest direkte bidrager til dens opretholdelse.
Naturligvis forventes der ingen bidrag fra de medlemmer, der deltager i
de kirkelige aktiviteter, der ikke består af auditering eller uddannelse.
Til rådighed er der båndede forelæsninger af L. Ron Hubbard,
introduktionsforedrag og bøger, og der er folk, man kan diskutere
spørgsmål med og selvfølgelig de mere traditionelle
kirkelige aktiviteter - søndagsandagter, prædikener, vielser,
navngivning og begravelser - som alle leveres uden nogen form for bidrag.
Scientologers
bidrag holder kirken i live og i gang, finansierer dens vidt udbredte programmer
for sociale reformer, gør Scientologi kendt blandt folk, som måske
ellers aldrig ville have haft mulighed for at benytte sig af den, og hjælper
med at skabe mere trygge og mere behagelige omgivelser for alle.