Hvordan
startede Scientologi?
L. Ron Hubbard
begyndte sine studier af sindet og ånden i 1923, hvilket resulterede
i et manuskript med titlen "Excalibur"
i 1938. Ordet "Scientologi" blev
anvendt for første gang i dette værk, der aldrig blev udgivet.
Det benævnte, hvad L. Ron Hubbard beskrev som "studiet af at vide,
hvordan man ved." Han besluttede at undlade at udgive bogen og sagde: "Excalibur
indeholdt ikke nogen terapi af nogen art, det var ganske enkelt en redegørelse
for den måde, hvorpå livet er sammensat." Han tilføjede:
"Jeg besluttede at gå et skridt videre."
At "gå
et skridt videre" resulterede i bogen Dianetik, et emne som blev indføjet
i det meget bredere emne Scientologi for at tilvejebringe en form for "terapi",
der let kunne benyttes af manden på gaden. Derfor skrev han i 1947
et manuskript, som detaljeret beskrev nogle af disse opdagelser. Manuskriptet
blev ikke udgivet dengang, men cirkulerede blandt venner, der kopierede
det og gav det videre til andre. (Manuskriptet blev endeligt formelt udgivet
i 1951 som bogen Dianetik: Den Oprindelige Tese og senere genudgivet som
Livets Dynamikker).
Efterhånden
som kopierne af manuskriptet kom i omløb, begyndte Hubbard at modtage
en strøm af breve fra folk, der bad om yderligere information og
flere anvendelsesmuligheder for hans nye lære. Han opdagede snart,
at han brugte al sin tid på at besvare breve og besluttede derfor
at skrive en omfattende lærebog om emnet.
Han udgav først
en artikel om emnet "Terra Incognita"
: Sindet", der blev bragt i magasinet
Explorers Club Journal i vinter/forårudgaven i 1950. Denne blev efterfulgt
af bogen Dianetik: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed, som blev udgivet
i maj 1950. Det blev en landsdækkende bestseller næsten fra
den ene dag til den anden. Folk ikke alene læste bogen over hele
USA sidst på sommeren, de organiserede også deres egne grupper
med det formål at praktisere Dianetik teknikkerne. Bogen er forblevet
en bestseller lige siden og blev igen nummer et på New York Times
bestsellerliste næsten 40 år efter dens oprindelige udgivelse.
Den fortsætter med at dukke op på bestsellerlister verden over.
Igennem tusinder
af Dianetik auditeringstimer på tusinder af mennesker over hele USA,
kom det snart frem, at mange mennesker, der blev auditeret ved hjælp
af disse procedurer, kom i kontakt med hændelser, der syntes at høre
til i tidligere liv. Selvom visse medarbejdere i Dianetik organisationen
forsøgte at standse forskning i dette fænomen, ville L. Ron
Hubbard ikke tillade det. I hans efterfølgende undersøgelser,
hvorunder han stillede sig selv spørgsmålet: "Hvem var det,
der kiggede på disse mentale indtryksbilleder?" (et spørgsmål
der blev bragt på bane i 1950 i Dianetik: Den Moderne videnskab om
Mental Sundhed, som et vitalt anliggende, der skulle løses) regnede
Hubbard med, at der måtte være noget andet end selve sindet.
Han kom til den konklusion, at det var menneskets åndelige jeg, der
gjorde det. Til sidst bekræftede Hubbard, at det, han havde at gøre
med her, var individet som en ånd, der bebor en krop og gør
brug af et sind, og at mennesket har en grundlæggende åndelig
natur.
Det var denne
opdagelse i efteråret 1951, der fuldendte forløbet for Hubbard
og fik ham tilbage til det større emne: Scientologi samt det Dianetik
hele tiden havde henvendt sig til: nemlig ånden. Det var på
det tidspunkt, at han offentliggjorde sin erkendelse om Scientologi. Som
han selv siger: "Jeg opdagede, hvad det var, der kiggede på billederne.
Og jeg beskrev det. Og jeg opdagede, at man ud fra et yderst praktisk standpunkt
kunne gøre ting med det, som ingen nogensinde før havde gjort,
og pludselig fandt jeg mig selv i det religiøse område; hvad
enten jeg ønskede det eller ej, stod jeg dér ... "
I 1954 blev
den første Scientologi kirke grundlagt i Los Angeles af en gruppe
scientologer. I løbet af nogle få år blev der grundlagt
kirker over hele landet og rundt om i verden.
I årene,
der fulgte, færdiggjorde L. Ron Hubbard sin forskning i menneskets
åndelige natur. I dag er al hans litteratur om emnet tilgængeligt
for enhver, der ønsker at studere Scientologi. Skønt Hubbard
forlod sin krop i 1986, er han stadig hos os i ånden, og den arv,
hans arbejde udgør, fortsætter med at hjælpe mennesker
verden over med at opdage deres sande åndelige natur.
|